Kom med, når vi lørdag 14. september åbner dørene til fællesskabet omkring Bramhøjgaard og inviterer dig til at deltage i en dag fyldt med liv og glæde. Her kan du som gæst træde ind i en verden, hvor vi sammen oplever, leger og bliver klogere.
Forestil dig Bramhøjgaard som en levende scene, et laboratorie og en festplads, hvor bæredygtige initiativer, lokalt engagement, grøn produktion, omstilling og udvikling får lov at skinne.
Bramhøjgaard er bygget på et visionært fundament, der blander ungekultur, kunst, kulturarv og grøn omstilling. Her samles kulturelle og lokale aktører, grønne ildsjæle, lærende fællesskaber, grønne foreninger og producenter for at skabe noget helt særligt.
Under den åbne himmel og i rummelige omgivelser kan du opleve, hvordan idéer og kreativitet blomstrer.
Det er gratis at deltage på Bramhøjgaarddagen. Dog kræver det billet at deltage i Frokost & Koncert.
Vel mødt til en dag fyldt med inspiration og fællesskab!
10:00 – KOM OG SYNG - kor og fællessang
10:15 – FÆLLES SAMTALE - om fremtidens bæredygtige byggeri
11:30 – GÅTUR - gennem Ølsemagles historie
12:00 – OPLÆSNING OG MEDITATION med sognepræst David V. Winsløw
13:00 - Tapperiet og Køkkenet OM:HU præsenterer FROKOST & KONCERT med Mariel Buckley (CA) [Billetter tilkøbes]
15:00 – KREATIVITET OG SKRIVEVÆRKSTED - oplæg og workshop
16:00 - RUNDVISNING - udgravninger ved Egedesvej
17:00 - FAMILIEKONCERT med Stine Michel og Eventyrorkestret
10:00-18:00 – TRANSFORMATION BRAMHØJGAARD – udstilling ved arkitekt Dominique+Serena
10:00-16:00 - FUGLESTUE – v. WunschMachine/Helga Rosenfeldt-Olsen
10:30–13:30 - NATUR OG BILLEDER – kunst for børn med Billedskole.nu
10:30–14:00 - ÆBLEMOSTERI under de gamle æbletræer
11:00–16:00 - FØR MÅNEBORDENE LANDER – udgravninger med Museum Sydøstdanmark
11:00–16:00 - FÅ FIXET DINE TING hos Køge Repair Café