Gå til sideindhold
Bramhøjgaard
Et grønt fristed for kreativitet, læring og fællesskab

Gårnyt - Sommeren 2025

Sommeren har lagt sig over landet, og det mærkes i både krop og sind. Brug Bramhøjhave til at dase i solen, læs en bog i skyggen – eller tag et tæppe og en picnickurv med og nyd et hvil under åben himmel. Haven er til jer.

 

Nedtagningsprocessen er afsluttet

Vi kan nu meddele, at nedtagningsarbejdet af den gamle gård er afsluttet. Det har været en stor og vigtig opgave, og nu står området klar til næste kapitel. Genopbygningen begynder til efteråret, og vi ser frem til at tage jer med på rejsen hen imod et transformeret Bramhøjgaard i 2026.

 

Grundlovsfejring med de unge

De unges grundlovsfejring blev en festlig og stemningsfuld dag med folkedans, fællessang, mad og dans om majstangen. Det var en dag med nærvær, tradition og glæde – og vi gør det igen næste år.

 

Kommende begivenheder:

 

📍Årstidsmøde: Efter sommerferien mødes vi til årstidsmøde den 13. august kl. 16.30. Nærmere information følger.

📍Bramhøjgaarddagen: Lørdag den 13. september kl. 10.00-15.00 inviterer vi familier til en dag med liv, aktiviteter og samvær i Bramhøjhave.

📍Høstfest: Den 25. september inviterer de unge til årets høstfest – en eftermiddag og aften med fællesspisning, aktiviteter og fællesskab.

 

Vi ønsker jer en rolig og solrig sommer og vi glæder os til at mødes igen efter ferien.

 

De bedste hilsner,

Pernille

Bramhøjgaard

Apricore logo