Gårdens bygningsdele står i så varieret stand, at det er nødvendigt at håndtere den store bygningsmasse forskelligt.
Transformationen indebærer både nedrivning, dekonstruktion og nybyggeri med fokus på, hvordan de eksisterende bygninger udgør ressourcer, der kan genanvendes eller udnyttes til nye formål.
Gården genbruger så at sige sig selv; færrest mulige materialer forlader matriklen og flest mulige genbruges. Hvis genbrug ikke er en mulighed, downcycles materialer til nye anvendelser eller opbevares i ‘materialebiblioteker’, der senere kan anvendes af gårdens fremtidige brugere. Hertil suppleres med en ambitiøs brug af klimavenlige løsninger, der minimerer ressourceforbrug og høster passiv energi.
For at knytte Bramhøjgaard sammen med lokalområdet bliver den eksisterende gårdsplads omdannet til et nyt fælles pladsrum. Der bliver anlagt nye passager fra både byggerierne mod nord, kirkegården mod vest, haven mod syd og den fremtidige byplads mod øst, der på denne måde omdanner stedet fra privat landejendom til en ordentlig tilgængelig ’park’, hvor landskab, huse og have kan opleves af forbipasserende. Man kan altså sagtens slå gåturen forbi med hunden og opleve Bramhøjgaard på flere måder.
Stuehuset er særligt bevaringsværdigt med sit flotte murværk og sin facade mod landsbyen og er i dag med til at definere gårdspladsen. Huset fungerer dog også som en ’stopklods’, så der ikke er kontakt mellem gårdspladsen og haven og projektet vil derfor transformere stuehuset til en udendørs, overdækket ’regnpavillon’ og derved skabe et overgangsrum mellem de to uderum. Pavillonen bruger regnvandet som en ressource ved at opfange, opmagasinere og udstille det og derved gøre det til en særlig, atmosfærisk oplevelse. Regnpavillonen vil også fungere som et lysthus i haven, der kan bruges til havearbejde eller lignende, såvel som at danne rammen om et fælles måltid, en udstilling eller andre arrangementer.
Laden, der er gårdens østlige længe, udgør i dag Bramhøjgaards smukkeste rum med en imponerende karakteristisk tagkonstruktion. Planen er at etablere en markant sol-åbning i taget, der bruger sollysets skiftende retninger til at iscenesætte rummet og give det en særlig atmosfære - samtidig med at dagslysindtaget øges.
Endegavlen stabiliseres med genbrugt tømmer og ophængte betonsten fra stuehusets tag virker som et stort solopvarmet ’batteri’ for rummet. Om dagen bliver gavlen ‘ladet op’ af solen og om aftenen afgiver den store overflade termisk energi til rummet igen.
Projektet arbejder altså med en positiv tilgang til bæredygtighed, der ikke kun fokuserer på tekniske installationer eller materialer, men også ser bæredygtigheden som et afsæt for nye sanselige måder at være sammen på.
Samspillet mellem bygning og natur fungerer som sin egen form for formidling og bevidstgørelse. På den måde er stedet også en håndgribelig platform for læring og inspiration til en bæredygtig og legende livsstil.