Bramhøjgaard er et grønt fællesskab, hvor vi forvandler en gammel bondegård til
til et laboratorium og et nyt og spændende sted, hvor kultur, kunst og grøn omstilling går hånd i hånd. Her er det både børn og voksne, lokale kræfter og offentlige aktører, der sammen skaber et rum, hvor vi tænker bæredygtigt og inkluderende.
For os er stedets historie, byggematerialer og naturen omkring os en værdifuld ressource og vores tilgang er at bevare og udvikle stedets karakter gennem strategisk nedrivning, nye rum og bærerdygtige fællesskaber.
Her skaber vi et grønt fristed, hvor der er plads til leg, forundring og ny viden - og her er masser af fællesskab, oplevelser og læring at være med i.
Alt dette gøres muligt med støtte fra blandt andet Realdania og Lokale og Anlægsfonden.
- 'Vi skal som samfund blive bedre til at genanvende de bygninger, vi allerede har, til nye formål. Her har det nye Bramhøjgaard et potentiale til at blive et innovativt og inspirerende eksempel på, hvordan vi ved bygningstransformation og genbrug af byggematerialer kan skabe et bud på, hvordan et mødested i fremtiden kan se ud. Endelig tror vi på, at kvartershuset kan være med til styrke identiteten og sammenholdet i den nye bydel', siger Laura Kristine Bjerre Munch, der er projektchef i Realdania.
Læs mere om projektet og støtten her
Her er der højt til loftet, plads til grønne løsninger og så er der masser af frisk luft, både inde og ude.
Velkommen til Bramhøjgaard!